Så må der hænges valgplakater op til valget 3. december

Lørdag formiddag skød Venstres Ellen Trane Nørby valgkampen til folkeafstemningen om retsforbeholdet i EU i gang.

Den 3. december skal vi stemme om ja eller nej til retsforbeholdet, og Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, hang i dag Venstres JA-plakater op sammen med Aabenraas borgmester Thomas Andresen på torvet i Tinglev.

Fra midnat måtte de politiske partier begynde at hænge plakater med deres anbefaling op.

Venstre er et af de partier, der anbefaler et ja, når vi skal sige ja eller nej til, om det danske retsforbehold i EU ændres til en tilvalgsordning, hvor Danmark kan tage stilling fra sag til sag, om vi vil deltage i de forskellige EU-regler.

Men hvor vi samtidig skal afgive hele vores selvbestemmelse til EU, når det handler om retlige og indre anliggender.

På landsplan skal Venstre hænge 25.000 plakater op.

 

Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V) om Venstres "ja" til det danske retsforbehold.