TV der bevæger dig

Så må der skydes: Bramgæs skal reguleres yderligere

02:45

Foto: Bardur Michaelsen

1 af 2

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) vil nu gøre det muligt at skyde dobbelt så mange bramgæs som tidligere. Bestanden skal reguleres mere end i dag, siger ministeren.

I mere end 35 år har bramgåsen været fredet, og det har ført til, at antallet af bramgæs er steget støt de senere år.

I dag er der mere end en million bramgæs, og når hundredtusindvis af gæs er på træk sydpå over Danmark i efterårsmånederne, eller når de fleste flyver mod ynglepladser i det arktiske Rusland og det nordlige Skandinavien i foråret, så kan det gå hårdt ud over den spirende vintersæd på de danske marker.

- Jeg kan godt forstå, det må være frustrerende, når tusindvis af gæs æder rub og stub på ens mark. Så indtil vi på internationalt plan får kortlagt, hvordan vi skal håndtere bramgåsen, vil jeg følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling og hæve antallet af gæs, der kan reguleres fra 10 til 20 gæs om måneden, siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Man kan dog ikke bare skyde som man ønsker. Den enkelte lodsejer skal søge om tilladelse til at skyde fuglene hos naturstyrelsen.

Men for at få tilladelsen skal man dog først dokumentere, at man har forsøgt at skræmme dem væk.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden