TV der bevæger dig

Så mange motorcyklister dør i trafikken

I Syd- og Sønderjylland er 241 motorcyklister dræbt eller kommet alvorligt til skade i perioden fra 2006 til 2015. Foto: Rådet for Sikker Trafik

En ny undersøgelse fra Transport DTU viser, at det er meget farligere at køre på motorcykel sammenlignet med at køre i bil.

Påsken nærmer sig, og det betyder, at der om få dage kommer mange motorcyklister til Esbjerg, når motorcykelsæsonen markeres ved MC-træf Skærtorsdag. 

Traditionen tro vil politiet være til stede ved træffet for at sikre, at motorcyklisterne overholder færdselsreglerne. Og det er der god grund til. 

For når de tohjulede kommer på vejene, sker der flere ulykker og hermed alvorligt tilskadekomne og dræbte. 

En ny undersøgelse fra DTU viser, at der er 50 gange større risiko for at dø eller komme alvorligt til skade, hvis man griber fat om styret på en motorcykel end rattet i en bil.

Tal fra Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at der er god grund til at være på vagt ved motorcykeltræffet i Esbjerg. I perioden fra 2006 til 2015 blev 241 motorcyklister enten dræbt eller kom alvorligt til skade i Syd- og Sønderjyllands Politikreds. 

På landsplan var det tilsvarende tal i perioden 2.139 motorcyklister.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden