Så meget koster det at få hentet dit skrald

Der er stor forskel på, hvor meget borgerne i vores del af landet skal betale for at få hentet skrald.

Det viser en ny undersøgelse fra Boligejernes Videncenter, Bolius. Fredericias indbyggere betaler mest: 3.186 kroner om året.

Hedensted er den billigste kommune i TV SYDs sendeområde - her slipper borgerne med små 1.500 kroner. Fælles for Fredericia og Hedensted er, at der kun bliver afhentet affald hver 14. dag.

Kun i fem af sendeområdets 14 kommuner bliver der afhentet skrald hver uge.

Se hvad det koster i din kommune