TV der bevæger dig

ERHVERV

Så meget tjener din chef

Lille lønstigning til cheferne.

Din chef har fået, hvad lederorganisationen kalder en "beskeden" lønstigning.

I gennemsnit tjener en privatansat leder i Sydjylland 47.695 kroner. Gennemsnitstallet på landsplan er et par tusinde kroner højere, nemlig 50.408 kroner.

Lønstatistikken er baseret på månedslønnen for september 2010.

Finanskrisen er endnu ikke et overstået kapitel, og det har i det forløbne år smittet af på de privatansatte lederes løn over hele landet.

Tendensen har dog kun i vis grad gjort sig gældende i Sydjylland.
Ifølge en ny lønstatistik fra organisationen Lederne har lederne i
Sydjylland således fået 3,4 procent mere i lønningsposen i 2010.
Ledernes gennemsnitsstigning for hele Danmark er på 2,4 procent.

Afdelingsformand for Lederne Sydjylland Peter Martensen er overrasket over sønderjydernes lønstigning.

- Jeg havde ikke forudset, at vi skulle ligge over landsgennemsnittet. Jeg er meget glad for stigningen, for Sydjylland har hængt bagefter i årevis. Selvom vi har fået mere end gennemsnittet, er stigningen moderat, hvilket også vidner om, at lederne har udvist stor ansvarlighed, siger Peter Martensen.