Så meget tjener politikerne

Lokalpolitikere får årligt fra 66.000 kr. for at sidde i byrådet.

De politikere, der bliver valgt på tirsdag, får løn for at sidde i byrådet.

Lønnen er afhængig af, hvor stor kommunen er.

Hvis kommunen har færre end 80.000 indbyggere, så giver det 66.387 kroner årligt at sidde i byrådet..

Hvis politikeren sidder i et byråd i en kommune med flere end 80.000 indbyggere, giver det 79.665 kroner årligt.

Har politikeren børn under 10 år får han eller hun 13.270 kroner ekstra årligt.

Mod et fradrag på 20.000 kroner om året kan politikerne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ? dog max.1975 kroner om dagen.

Hvis politikeren er medlem af et udvalg stiger lønnen.

Det giver i gennemsnit 15.000-25.000 kroner om året.

Udvalgsformanden får mere ? op til 40 pct. af borgmesterens løn.

Og hvad får borgmesteren?

Igen afhænger det af kommunens størrelse.

I kommuner med færre end 12.500 indbyggere får borgmesteren 527.889 kroner om året.

I kommuner med 12.501-25.000 indbyggere får han eller hun 600.642 kroner.

Har kommunen mellem 25.001 og 40.000 indbyggere får borgmesteren 659.481 kroner.

I kommuner med 40.001 og 80.000 indbyggere giver det 737.906 kroner at være borgmester.

Har kommunen flere end 80.000 indbyggere får borgmesteren 825.939 kroner årligt.

Kilde: Kommunernes Landsforening, notat fra den 21. august 2012, og Indenrigs- og Økonomiministeriet, fakta om vederlag til kommunalpolitikere, 9. september 2013.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.