Så skal der danses

Kolding og Fredericia får udendørs danseanlæg.

Kolding og Fredericia er to af blot tre kommuner, der er blevet udvalgt

af Lokale- og An-lægsfonden til at udvikle et moderne danseanlæg med en attraktiv arkitektur. Den tredje kommune er Holstebro.

Udvælgelsen bekommer projektleder Mette Fersløv Schultz vel.

Hun leder Dansefyrtårn Trekanten, der omfatter Kolding, Fredericia, Vejle, Middelfart og Billund kommuner.

- Vi er i fuld gang med at opbygge og styrke et aktivt og attraktivt miljø for dans i Trekantsområdet. Dans er med til at berige skole-, kultur- og fritidslivet for borgere i alle aldre. Derfor ser vi stor værdi og potentiale i at etablere et særligt anlæg til dans, siger Mette Fersløv Schultz.