Så skal vinter-sutterne på

Vejrudsigten lover sne og slud sidst på ugen. Så kommer bilisterne i tanke om, at bilen skal have vinterdæk på.

Herhjemme er der ikke lov-krav om, at der skal vinterdæk på bilerne. Men det er der syd for grænsen. Og det gælder også for de danskere, der bare lige skal ned efter en pose slik eller en ramme sodavand.

Når temperaturen er under syv grader, begynder sommerdæk at blive hårde. Det gør vinterdæk ikke, fordi de har en anden gummilegering. Den giver et markant bedre vejgreb ved lave temperaturer.

Bjarne Brandt er mekaniker hos Carl Knudsen i Tønder.

Samtidig med, at han skifter de fire sommer-sutter, tjekker han også lige nogle andre ting, som skal være i orden til vinteren.