Lørdagens overblik: Uheld lukker Lillebæltsbro

I dag tager Magnus Møller fra Vejle til Bjerre for at forsøge at komme på det danske landshold i amerikansk fodbold. Magnus kun 15 år, går i 9. klasse og er allerede tilbudt et stipendium på et amerikansk universitet, når gymnasiet er overstået om godt tre år. Læs mere om talentfulde Magnus her. 

Nu foråret er kommet også til kalenderen, så var en frø-bytte-dag måske en lørdagsaktivitet? På Tjæreborg Bibliotek kan man i hvert fald komme med sine frø og bytte sig til andre - måske kan det blive til en ny sort tomater i drivhuset? Det sker i dag mellem klokken 10 og 14. 

Der er whiskymesse i Kolding i dag. Her kan man komme og dufte og smage de våde varer. whisky er det også muligt at smage rom og øl. Foruden danske udstillere kommer der leverandører fra Skotland og Cuba. Det foregår i Sydbank Arena mellem klokken 10 og 18.

Et større uheld på Lillebæltsbroen på E20 betyder, at det lørdag morgen ikke er muligt at køre i bil mellem Jylland og Fyn. Den gamle Lillebæltsbro er også lukket på grund af renovering.

DMI fortæller, at der lørdag morgen er tæt tåge flere steder. Samtidig er temperaturen lige omkring frysepunktet. Derfor kør forsigtigt!

Husk, at du altid kan tjekke biltrafikken på trafikinfo.dk, busruter på Sydtrafik og Midttrafik og tog hos DSB og Arriva.

Lørdag bliver mest skyet, men tørt. Først på dagen kan man stadig opleve diset og lokalt tåget vejr, og sidst på eftermiddagen kommer der regn vestfra. Temperaturen kommer til at ligge på mellem 4 og 7 grader, og vinden bliver let til jævn fra sydvest, oplyser DMI.

Tak, fordi du læste med.

Med venlig hilsen

Ole Møller