Sådan bliver den nye struktur i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Fra starten af 2018 træder en ny struktur hos Syd- og Sønderjyllands Politi i kraft. Den skal sikre en stærkere og mere slagkraftigt politikindsats.

Da Syd- og Sønderjyllands Politi præsenterede den nye struktur, kunne TV SYD fortælle, at der var skepsis blandt borgerne i Ribe. Den nye politistruktur betød, at der fremover ikke er patruljer, der rykker ud fra Ribe.

Den nye struktur har også skabet henholdsvis utilfredshed og glæde i Tønder og Sønderborg. I Sønderborg glæder de sig over, at den lokale politistation kan se frem til flere ansatte, mens man i Tønder får færre kollegaer og frygter for flere indbrud.

 - Det er noget pjat. Jeg tror ikke på, at de sparer noget som helst på det, siger Flemming Gjelstrup, der tillidsmand på stationen i Tønder, til JydskeVestkysten.

Den nye struktur betyder, at politiet samler den lokale sagsbehandling og efterforskning på tre områdecentre. Resultatet vil blive færre folk på de mindre lokalstationer. Politiet vil stadig køre patruljer ud fra de nuværende lokalstationer – dog ikke fra Ribe. Der vil heller ikke blive skåret ned i antallet af patruljer, der dækker politikredsen, siger politiet. 

TV SYD har spurgt om, hvordan 

Sådan ser de 3 områder ud:

Område Nordvest:

Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommune. Her vil Esbjerg bevare sin status som hovedstation for hele politikredsen. Det nye er, at man her samler hele områdets sagsbehandling og efterforskning. Patruljer vil stadig køre ud fra Varde, og det bliver også her, at kredsens nordlige del af færdselspolitiet kommer til at være.

Område Nordøst:

Nordøst dækker Vejen og Haderslev Kommune. I Haderslev samles områdets efterforskning og sagscenter. I Vejen vil stationen få en specialfunktion, hvor der er fokus på indbrud. Det vil blive efterforsket alle steder, men det bliver Vejens fokusområde.

Område Syd:

Her dækkes Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommune. Det bliver i Sønderborg, at man samler områdets lokale efterforskning og sagscenter. På stationen i Tønder får de en specialfunktion, hvor der vil være særlig fokus dyreværnssager. Der vil stadig køre patruljer fra Aabenraa og Tønder.

I alle byer i kredsen vil der  fortsat være politimæssig tilstedeværelse på lokalstationerne med mulighed for borgerbetjening, og der vil være lokale forebyggelsesmedarbejdere.