Sådan bygger du et insekthotel

Mange insekter er nyttige. I Vejle kan man lære at lokke dem til.

Insekter kan rigtigt godt lide at bo på hotel.

Og i Vejle kan man lære, hvordan man bygger et insekthotel.

Et insekthotel består af en lille kasse eller hult træstykke med tag, hvori man pakker bambusstykker, tagrørstykker, brændestykker med huller og ler.

Især honning- og humlebier gør stor nytte i haven.

De sørger for, at planterne bestøves effektivt og sætter frø og frugter.

Arrangementet finder sted den 22. juni, og det er Vejles byhaver, der står bag det.

Idéen med Vejles byhaver er, at man lejer dyrkningsretten til en lille flytbar europalle-have med jord.

Foreløbigt er der 180 haver.