TV der bevæger dig

Sådan får du nyheder fra TV SYD i weekenden

00:32

TV SYD sender ikke længere nyheder på tv i weekenden. Her kan du læse, hvor og hvordan du i stedet kan få regionale nyheder fra TV SYD.

Denne weekend ændrer TV SYD fuldstændigt udseende på TV 2 og TV SYD+ klokken 19.30. Nyhedsudsendelserne lørdag og søndag bliver erstattet af de spritnye programmer Kolonihaven (lørdag) og Tæv Din Teenager (søndag).

Programmerne er målrettet familier med store børn og er en del af TV SYDs nye strategi om at sende mere gennemarbejdede programmer i weekenden.

Læs også Nyt program på TV SYD sender familier i krig

-Vi vil give en helt anden oplevelse i weekenden, end vi har gjort hidtil. Derfor sender vi nu serier, og nyheder dækker vi i stedet online, siger Claus Christensen, chefredaktør på TV SYD.

Nyheder på nettet, mail og i app

Online er der en række gratis nyhedstilbud fra TV SYD. På hjemmesiden tvsyd.dk kan du løbende læse nyheder og se video med dagens vigtigste begivenheder. Du kan læse de seneste nyheder eller vælge et bestemt emne eller geografi i menuen i toppen.

Læs også Nu må Viola spille med på sønners esport-hold

TV SYD udsender også nyhedsbreve. Lørdage udsender TV SYD et nyhedsbrev med ugens mest læste nyheder. Du kan også modtage daglige nyhedsbreve og nyhedsbreve med nyheder fra dit nærområde. Du kan tilmelde dig her.

Du kan også få nyheder sendt direkte til mobil via TV SYDs nyhedsapp. Når du åbner den første gang, skal du sige ja eller nej til at modtage beskeder fra appen. Siger du ja, får du en pushbesked, når der er nyt i regionen. Du kan også få besked om alle nyheder fra netop din kommune eller et bestemt emne, for eksempel politik eller miljø. Du kan hente appen i App Store her og i Google Play her.

TV I WEEKENDEN

Lørdag 18.15: Nyheder på TV 2 og TV SYD+
Lørdag 19.30: Kolonihaven på TV 2 og TV SYD+
 
Søndag 18.15: Nyheder på TV 2 og TV SYD+
Søndag 19.30: Tæv Din Teenager på TV 2 og TV SYD+
 
Begge dage: Nyheder på tvsyd.dk og facebook.com/tvsyd hele døgnet

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden