Sådan fejrer Esbjerg 50 år med dansk olieudvinding

Kronprins Frederik er med, når Esbjerg Kommune sammen med olie- og gasbranchen torsdag fejrer 50-året for det første danske oliefund i Nordsøen.

Den første danske olie og gas blev fundet i Nordsøens undergrund i 1966. 50 år senere skal jubilæet torsdag fejres i Esbjerg, som i dag er en af verdens 19 førende energibyer.

 Jubilæet bygger på historien om et fund, der har gjort Danmark selvforsynende med energi, har tilført 400 milliarder kroner i indtægter til statskassen og har skabt 15.000 arbejdspladser. De første 50 år har været enestående, og Nordsøens undergrund kan også de kommende årtier bidrage væsentligt til en stærk dansk samfundsøkonomi, selvom udsigterne i jubilæumsåret er præget af de lave oliepriser.

Kronprins Frederik er med, når Esbjerg Kommune sammen med olie- og gasbranchen torsdag fejrer 50-året for det første danske oliefund i Nordsøen.
Kronprins Frederik er med, når Esbjerg Kommune sammen med olie- og gasbranchen torsdag fejrer 50-året for det første danske oliefund i Nordsøen.

De første 50 år markeres torsdag med kronprins Frederiks besøg, som begynder kl. 12 på Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor Kronprins Frederik overværer åbningen af den nye udstilling ”Energi fra havet – dansk offshore på Nordsøen”. Formanden for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, står for åbningen på vegne af fonden, som har doneret 15,5 millioner kroner til udstillingen. 

Fra kl. 14 vil Kronprinsen besøge en række af Esbjergs førende virksomheder i olie- og gasbranchen på havnen i Esbjerg.

Erhvervsdelen af det kongelige besøg ser sådan ud: Maersk Oil, Blue Water Shipping og Semco Maritime, inklusiv besøg på boreriggen Maersk Resolute.