- Jeg kan stadig blive overrasket over mængderne og antallet af forurenende stoffer.
Sådan siger geolog Lone Dissing fra Region Syddanmark i den brochure, som regionen i samarbejde med Billund Kommune har udarbejdet om forureningen i Grindsted, der forventes at blive et af emnerne i valgkamp op til folketingsvalget, der senest skal finde sted i juni næste år.
Grindstedværket har siden 1920'erne og gennem de følgende årtier deponeret store mængder giftigt afffald flere steder i byen og udledt urenset spildevand fra produktionen ud i Grindsted Å.
Da problemet blev for synligt i Grindsted, kørte virksomheden affald og spildevand ud i Kjærgård Klitplantage ved Vestkysten mellem Vejers og Henne.
Her er den dag i dag Danmarks længste badeforbud - trods den kendsgerning, at stat og region har brugt knap 50 millioner på at rydde op.
Jeg kan stadig blive overrasket over mængderne og antallet af forurenende stoffer.
Regionen undersøger sundhedsrisiko
Der strømmer mere end 200 kg vinylklorid ud i Grindsted Å hvert år.
Grundvandet under byen er nogle steder så forurenet, at borgerne skal forhøre sig hos kommunen, før de vander haven. Ganske enkelt for ikke at vande med vand fra forurenede grundvandsreservoirer.
Region Syddanmark vil nu undersøge, om der er en overrepræsentation af visse lidelser og sygdomme i Grindsted.
Et forskningsprojekt skal give svar på nogle af de spørgsmål om sundhedsrisikoen ved at bo i byen med ca. 10.000 indbyggere.
Regningen for at rydde op efter forureningen kan ikke sendes til Danisco, der ejede Grindstedværket, for princippet om, ”at forureneren selv betaler” blev først indført som en del af Jordforureningsloven fra 1999.
Forurening konstateret fire steder
Det diskuteres nu, om regningen for oprydningen skal løftes af staten, eller om regionen selv må punge det tre-cifrede millionbeløb ud, som det koster at rydde op efter fortidens synder.
Omfanget af forureningen i Grindsted er ikke kortlagt.
Der er konstateret forurening fire steder i og omkring byen: Fabriksgrunden, banegravsdepotet, afløbsgrøften og Grindsted Kommunes gamle losseplads syd for byen (se kortet i toppen af artiklen). Men hvor stor forureningen er, vides ikke.
Borgere og andre interesserede kan holde sig orienteret på en hjemmeside, som myndighederne har oprettet.
Tidslinje over forureningen i Grindsted
Grindstedværket grundlægges. Der produceres organiske kemikalier, senere også vitaminpiller og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
1934
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
1939
Danisco overtager Grindstedværket.
1944
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
1946
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
1955
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke på grund af dårlig vandkvalitet.
1956
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
1962
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
1968
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
1971
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
1980
Grindstedværket skifter navn til Grindsted Products.
1990
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
2006
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
2007
Region Syddanmark overtager forureningen i Grindsted fra Ribe Amt ved regionens optrettelse.
2008
Region Syddanmark begynder i samarbejde med Miljøministeriet at oprense forureningen i Kærgård Klitplantage og fjerner ca. 7.500 tons giftigt sand, slam og træ over de næste mange år.
2010
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
2011
Danisco overtages af amerikanske DuPont.
2012
Region Syddanmark beslutter at lægge ren sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer i kontakt med forureningen.
2018
Region Syddanmark afsætter 900.000 kr. til at afdække sundhedsrisikoen ved at bo i Grindsted. Sundhedsundersøgelsen skal vise, om folk i Grindsted lider mere af bestemte sygdomme end andre borgere i sammenlignelige samfund.
2019
Region Syddanmark har afsat 10 mio. kr. til at undersøge og begrænse forureningen i Grindsted Å.
Samtidig er der afsat 200.000 kroner til at undersøge, om dampe fra forureningen af grundvandet trænger ind i kældre i Grindsted By.
(Kilde: Region Syddanmark og Wikipedia)
