TV der bevæger dig

Sådan kan snevejr ramme Danmark i påskedagene

Sne og kuld plager påsken 2018. Foto: TV2 Grafik

Mere og mere tyder på, at et udbredt snevejr kan ramme Danmark i næste uge.

I samarbejde med tv2.dk

Der er på ingen måde grund til at pakke vintertøjet alt for langt væk, bare fordi kalenderen snart viser april måned.

Kold vinterluft nærmer sig Danmark fra nordøst og i mødet med varmere forårsluft mod sydvest, dannes der fronter med nedbør.

Det sker allerede i tirsdagsdøgnet, hvor nedbøren over de nord- og østlige egne kan falde som slud og sne. På samme tidspunkt vil nedbøren over de syd- og vestlige egne formentlig falde mestendels som regn. 

Der er ikke meget forår over påsken 2018. Foto: TV2 Grafik

Som vi nærmer os onsdag, kan nedbør over en større del af landet falde som sne ved temperaturer nær frysepunktet. Samtidig vil det blæse med op til kuling fra øst, men formentlig vil det - i første omgang - ikke give anledning til snefygning.

Fronten kan blive ganske stationær, og give snevejr i en længere periode - helt indtil skærtorsdag.

Fortsat usikkerheder

Selvom prognoserne nærmer sig hinanden i forhold til i går, så er der fortsat betydelig usikkerhed. Det drejer sig især om, hvor stor en del af landet der får sne, samt hvor meget sne, der i så fald vil falde.

Der er dog enighed om, at regulært vintervejr vil ramme store dele af Danmark i næste uge.

TV 2 VEJRET følger løbende vejrudviklingen frem mod påskedagene.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden