TV der bevæger dig

Sådan kommer du godt afsted til Danish Air Show

Der vil være ekstra skiltning mod flyvestation Skrydstrup søndag, når Danish Air Show løber af stablen. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

TV SYD har samlet alle de praktiske informationer, du behøver, så du kan få en god dag til Danish Air Show i Skrydstrup søndag.

De seneste prognoser lyder på, at helt op til 130.000 publikummer har tænkt sig at tilbringe søndagen i Skrydstrup, når Danish Air Show løber af stablen. Der er derfor en lang række praktiske informationer, som du kan have gavn af, hvis du også drager mod Flyvestation Skrydstrup. Få de vigtigste lige her - og hold dig opdateret igennem hele dagen på tvsyd.dk.

Trafikken

Hvilken vej, du skal køre til flyvestationen, afhænger af, hvilken retning, du kommer fra. Helt konkret bliver der opsat ekstra skiltning og foretaget en opdeling af trafikken fra syd, øst, vest og nord samt åbnet op for fire indgange ind til flyvestationen. Alle vil blive anvist parkeringsområder.

  • Gæster sydfra, der kommer ad E45, skal benytte afkørsel 69 Haderslev S og køre mod Vojens.
  • Gæster nordfra, der kommer ad E45, skal benytte afkørsel 65 Kolding Syd og køre mod Vamdrup.
  • Gæster østfra skal benytte Rute 47.
  • Gæster vestfra skal ligeledes benytte Rute 47.

Det kan være en god idé at køre hjemmefra i god tid, da der forventes tæt trafik. Danish Air Show forventer op mod 50.000 til 80.000 biler besøger flyvestationen søndag. Læs mere om trafiksituationen her på tvsyd.dk.

På pladsen

Dørene åbner klokken 8.00 og selve showet går i gang klokken 10.

Når du så er inde på pladsen, anbefaler Danish Air Show, at du medbringer solcreme, solbriller og høreværn, da der er perioder med stærk støj fra flyene i løbet af dagen.

På pladsen er der handicap-parkeringspladser, handicap-toiletter, madboder, informationstelt, skadestue og førstehjælpsposter.

Programmet

Danish Air Shows program er tætpakket igennem hele dagen. Som besøgende kan du blandt andet glæde dig til at se det tyrkiske forsvars opvisningshold Turkish Stars, de danske F16-jetjagere, ukrainske SU-27-fly samt den første danske astronaut, Andreas Mogensen. Du kan se hele programmet på Danish Air Shows hjemmeside.  

Her er alle de vigtigste praktiske informationer til dagens Air Show på flyvestation Skrydstrup. Foto: Lotte Lambæk

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden