TV der bevæger dig

Sådan lever Anne med hjernerystelse - på andet år

Fem gode råd til at leve med en langvarig hjernerystelse. Anne Munch fra Kolding er en af mange danskere, der bøvler med sygdommen i flere år.

00:32

Anne Munch fra Kolding døjer stadig med en hjernerystelse, hun fik for to år siden. Hør hende forklare, hvordan hun har det i dag. Video: Ole Møller, TV SYD

Som hun ligger der, ligner hun umiddelbart en sørøver under en svingende citron. Men i virkeligheden lider Anne Munch fra Kolding af postcommotionelt syndrom (PCS).

Det er betegnelsen for en hjernerystelse, der strækker sig over måneder og år. Oftest varer en hjernerystelse ikke længere end nogle dage eller få uger. Men i nogle tilfælde forlænges varigheden helt op til adskillige år. Hvorfor det er sådan, kan ingen med sikkerhed kan forklare.

Jeg havde en hel Anders And-bule i hovedet og fik en kold klud på den.

Anne Munch, Kolding

Hvert år rammes 20.000-25.000 danskere af en hjernerystelse. Et cykelstyrt eller en faldende genstand i hovedet kan resultere i en hjernerystelse, der for langt de flestes vedkommende er ovre efter nogle dage eller uger. Det var dog ikke tilfældet for Anne Munch. Hun er en af de danskere, der har døjet med PCS.

For to år siden forandrede hendes liv sig, da hun ville samle en tusch op fra gulvet på sit arbejde. Da hun rejste sig op igen, knaldede hun panden mod hjørnet af et udsugningsskab og pådrog sin hjernerystelse.

- Jeg havde en hel Anders And-bule i hovedet og fik en kold klud på den. Da jeg kørte hjem fra arbejde, holdt jeg et par pauser, for jeg kunne godt mærke, at jeg stadig var mærket af det, fortæller Anne Munch til TV SYD.

Anne Munch slog hovedet på denne kant for to år siden. Foto: Ole Møller, TV SYD

Banalt uheld - store konsekvenser

Da hun endelig kom hjem til Kolding efter strækningen på 100 kilometer, lagde hun sig til at sove.

- Det ligner slet ikke mig, men jeg var fuldstændig væk. Da jeg stod op igen, var jeg rigtig ramt af hovedpine, kvalme, svimmelhed, lyd- og lysfølsom, siger hun.

5 gode råd til den, der har hjernerystelse

1.    Lav 80% af din formåen.
2.    Hold pauser – oftere end du tror du behøver.
3.    Lyt til din krop! Ikke hvad dit hoved vil have dig til.
4.    Acceptér hvor du er lige nu.
5.    Tro på, at det kan blive bedre.
(Kilde: Annecatrine Borup, kraniosakralterapeut, Kolding)

Anne Munch betegner episoden på arbejde som et tilsyneladende banalt uheld, som ikke adskiller sig fra så mange andre lignende situationer 

- Jeg har masser af gange slået hovedet op i en skabslåge eller et bord, hvor der ikke er sket noget som helst. 

I dag er hun så rask, at hun er tilbage i jobbet som bioanalytiker på Skejby Sygehus, dog på nedsat tid.

- Der bliver taget meget hensyn til mig på min arbejdsplads. Jeg har lov at tage ekstra hvil i løbet af arbejdsdagen, og når vi får nyt apparatur, har jeg mulighed for at bruge ekstra tid på at lære at betjene dem. For det tager mig længere tid at huske og lære nyt, siger hun.

Glemmer folks navne

Samtidig går hun til genoptræning, hvor øjenmuskulaturen trænes op igen. Ved at følge en gul bold i en snor med først det ene øje, dernæst det andet, hjælper Anne Munch med at få hendes øjne til at arbejde ordentligt sammen igen. 

I hverdagen er hun stadig påvirket af hjernerystelsen, selv om den daterer sig to år bagud. Hun døjer blandt andet med hovedpine og svimmelhed, hvilket resulterer i overfølsomhed over for både lys og lyd.

-  Jeg kan også bytte rundt på ordene eller glemme folks navne, fortæller hun.

Hjernerystelse - hvad er det?

  • 20-25.000 danskere rammes årligt af hjernerystelse.
  • For 10-15 procent er følgerne langvarige og for nogle invaliderende.
  • Det kan være svært at passe arbejde eller uddannelse på grund af træthed, hovedpine m.m.
  • Følgerne kan være: Hovedpine, svimmelhed, hurtig udtrætning, koncentrations- og hukommelsesproblemer, problemer med synet, overfølsomhed over for støj og lys.

Kilde: Center for hjerneskade

Ny bog fra Kolding-kvinde

Uge 11 er international hjerneuge, hvor der sættes fokus på hjernen, hjerneforskning og hjernesygdomme. I den anledning har Annecatrine Borup fra Kolding udgivet bogen "Hjernerystelse - en guide til en bedre hverdag". Det er en opslagsbog henvendt til folk ramt af hjernerystelse samt deres pårørende. Bogen kommer med gode råd om, hvordan man tackler sin sygdom.

- Selvom man tænker, at ens liv er ødelagt, så vil jeg gerne ud med budskabet, at der er noget man selv kan gøre. At der er knapper, man selv kan skrue på, fortæller hun til TV SYD.

Annecatrine Borup er uddannet fysioterapeut og kraniosakralterapeut. Hun har selv haft fem hjernerystelser og kender derfor noget til, hvordan man tackler sygdommen. I sin praksis i Kolding behandler hun samtidig folk med hjernerystelse, og her oplever hun, at folk med hjernerystelse kan have svært ved at tage vare på sig selv.

- Det er jo usynligt, og man kan ikke se det på folk.  Det kan være svært at passe på sig selv, når folk omkring dig tænker, at man bare skal komme i gang. Det er jo noget andet med en brækket fod, hvor man godt kan sidde med foden oppe og læse en masse bøger. Det er bare ikke muligt med en hjernerystelse, siger hun.