Sådan oplevede de solformørkelse - for 16 år siden

Hele Rødkilde Gymnasium drog for 16 år siden til Tyskland for at overvære en total solformørkelse. Desværre regnede og tordnede det, lige da det kulminerede. Se fire indslag fra TV SYD for 16 år siden.

- Det var en stor, stor oplevelse, siger lektor Kirsten Kragbak til TV SYD i dag. Vi sov i en gymnastiksal på en skole, som vore tysklærere havde haft kontakt til. Og vi oplevede første del af formørkelsen. Men lige da det var mest, regnede og tordnede det. Alligevel var det en stor oplevelse at det pludselig blev meget mørkt.

På Rødkilde Gymnasium er det klar til fredagens partielle solformørkelse.

- Vi har alene indkøbt 100 par briller. Så vi følger vejrudsigterne nøje.

- Vi håber på et mirakel.

Formørkelsen finder sted i spisefrikvarteret, så der er god tid til at følge med. Gymnasiets science-klasse vil lave målinger på sol-intensiteten. Det sker via skolens solcelleanlæg på taget.

- Vi kan godt måle, selv om det er overskyet. Men hvis det bliver vekslende skydække, blev er beregningerne mere usikre, forklarer Kirsten Kragbak til TV SYD.

TV SYD lavede fire indslag om solformørkelsen i 1999. To fra Rødkilde Gymnasium, et fra en børnehave i Vojens og et fra planetariet i Jels.

Og netop Orion Planetariet i Jels er omdrejningspunkt til TV SYD+ fredag formiddag. Vi sender direkte i en time, mens månen glider ind foran solen. TV SYD+ har bl.a. kontakt til Færøerne, hvor formørkelsen bliver total.

Hvis du har spørgsmål til fænomenet, er du velkomme til at skrive dem på vores Facebook-side. Så vil Nabo-redaktionen tage dem med til eksperterne.

Sådan oplevede eleverne solformørkelsen (1:43)

Indslag fra Orion (2:26)

Børnehave i Vojens (1:15)

RødkildGymnasium tager afsted (1:54)