Se videoen: Sådan ser VM-banen ud fra Nicki Pedersens motorcykel

Målet er klart: Vojens Speedway Center skal bringes tilbage til fordums storhed. Der skal snart køres Grand Prix – og i dag blev den nye banebelægning testet:

Der lyder et brøl, da Nicki Pedersen lukker op for gashåndtaget og hans motorcykel skyder frem over den helt nye banebelægning på Vojens Speedway Center.

Det er efterhånden ved at være mange år siden, Vojens Speedway Center sidst lagde baner til løb i den internationale top. Men i den nærmeste fremtid skal banen lægge grus til hele to større begivenheder:

quote

Der er ingen tvivl om, det er en fed racerbane. Den har de rigtige kurver og den rigtige belægning, så der kan gives fuld gas derude.

Nicky Pedersen, speedwaykører, Vojens

Den 10. august køres tredje afdeling af europamesterskabet, og den 7. september køres der grand prix på den mere end 40 år gamle bane, som er shinet op forud for de to internationale speedwaystævner.

Og Nicky Pedersen er tilfreds, da han står af motorcyklen:

Grand prixet er speedwayens verdensmesterskaber, og Nicki Pedersen er tredobbelt verdensmester:

- Der er ingen tvivl om, det er en fed racerbane. Den har de rigtige kurver og den rigtige belægning, så der kan gives fuld gas derude, siger Nicky Pedersen til TV SYD efter sin prøvekørsel af banen.

Blomstrer igen

Det var den legendariske speedwaykører, Ole Olsen – som også har vundet tre verdensmesterskaber – der grundlagde Vojens Speedway Center, og for et halvt år siden overtog hans søn, Jacob Olsen, centret med det formål, at bringe banen tilbage til fordums storhed.

quote

Vi har fået de to største speedway-events tilbage på nationalstadion her i Vojens, Større kan det ikke blive.

jacob Olsen, indehaveraf Vojens Speedway Center

- Tingene begynder at blomstre herude igen. Vi har fået de to største speedway-events tilbage på nationalstadion her i Vojens, Større kan det ikke blive, siger Jacob Olsen til TV SYD.

Han ærgrer sig over, at det er ved at være et stykke tid siden, Danmark sidst har vundet et verdensmesterskab.

- Men der er gode takter og der er virkelig nogle unge mennesker, der er på vej fremad, siger Jacob Olsen.

Også Nicky Pedersen glæder sig over, at Vojens Speedway Center er på vej tilbage:

 - Det betyder rigtig meget, at Vojens er tilbage på landkortet igen. Det er vores nationalstadion. Det er her det hele stammer fra. Ole satte speedway på landkortet i Danmark og det er fedt, de har taget det initiativ at få det så meget op at køre igen at der nu kommer EM-runde og Grandprix. Så Danmark er tilbage igen med stor speedway, siger Nicky Pedersen til TV SYD.