Sådan sikrer du dig mod indbrud

Du kan sikre dig mod indbrud i sommerferien ved at følge nogle enkelte råd.

Forskning viser, at nabohjælp forebygger kriminalitet.

19 ud af 20 indbrudstyve springer simpelthen huset over, når tyven kan se, at der er nabohjælp. Det viser en svensk undersøgelse.

Nabohjælp skal dog være andet end et klistermærke i vinduet.

Hvis det skal batte noget, skal der være en reel aftale mellem naboer om at reagere, hvis der sker noget mistænkeligt.

I ferien skal du holde ekstra øje med, hvem der kommer hos naboen.

Er det bare en gæst, der ikke ved, at naboerne er taget af sted? Eller kan det være en tyv?

Vil du undgå indbrud i dit kvarter, er der god grund til at blive stående med hækklipperen eller ved carpor­ten og holde øje med dine naboers huse, hvis de ikke er hjemme.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne have alle, der tager af sted, men også alle, der bliver hjemme, til at gøre en indsats for at undgå indbrud.

Ser du noget mistænkeligt, så kontakt politiet døgnet rundt på telefon 1-1-4. Hvis tyven er på stedet så ring 1-1-2.

Indbrudstyve er på evig udkik efter et vindue eller en terrassedør, der kan skubbes op eller en glemt stige i nærheden af altanen.

Mange indbrud begås i dagtimerne, hvor mange ikke er hjemme.

Så det handler om at få et tomt hus til at se beboet ud. Som­merferien er i lighed med andre ferier højsæson for indbrud.

·         Prøv at se på dit hjem med tyvens øjne ? hvor let vil det være at komme ind? Tænk på hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Sæt værdifulde ting, så de ikke er syn­lige udefra.

 

·         Tænd lys i dit hus om aftenen i et par værelser. Dit hus skal sende de samme signa­ler, som når du er hjemme. Brug automatiske tænd/sluk-ure, når du er bortrejst. Lad eventuelt en radio være tændt. Lad ikke belysningen udendørs være tændt alene.

 

·         Giv naboen besked, når du er bortrejst.

 

·         Sørg for at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til ind­brud. Ofte anvender tyven værktøj fra ulåst garage til opbrud af huset. Har du en stige udenfor, så lås den fast.

 

·         Lad være med at fortælle på telefonsvareren, at du er bortrejst. Hus og have skal give indtryk af at være i brug. Der skal ikke være ?ferieopryddet? ? uor­den hører til dagens orden.

 

·         Fysiske hindringer gør at tyven bruger længere tid og laver mere støj. Det gælder om at have et hus som kan tåle et indbrudsforsøg med en skruetrækker eller et lille koben.

 

·         Husk sikring af terrassedøre, som tyven ofte anvender som en let adgangsvej til din bolig. Her har han som regel arbejdsro En ulåst terrassedør er også ideel for tyven, når store tyvekoster skal borttransporteres. Derfor skal terrassedøre sikres og låses indefra, når der ikke er nogen hjemme.

 

·         Vinduer kan sikres med en vindueslås, så kan tyven ikke komme ind, selv om han smadrer vinduet eller borer det op.