Sådan undgår du det her

I går opstod der en brand i Felsted som følge af en mand, der brugte en varmeblæser til at tø frosne vandrør op. I dag kommer vvs-installatørerne med råd til, hvordan man kan undgå en lignende situation.

Det gik grueligt galt i går, da en mand i Felsted ved Aabenraa forsøgte at tø frosne vandrør op med en varmeblæser. Det udløste en brand.

Nu kommer vvs-branchen med gode råd til, hvordan man kan undgå en lignende situation.

Et råd er - at ringe til en vvs-mand.
? Han har det rigtige udstyr ? optøningstransformere ? som kan optø frosne rør, uden at det giver skader på rør og bygning, siger teknisk konsulent i TEKNIQ Installatørernes Organisation, Nils Lygaard.

? Hvis man oplever, at rørene er frosset til, så bør man så hurtigt som muligt forsøge at lokalisere problemet. Det kan man blandt andet gøre ved at undersøge hvilke haner eller radiatorer, der ikke virker. Ofte er der tale om rør, der ligger uisolerede nær meget kolde ydervægge eller i kolde skunkrum. Udfordringen er ofte, at frostskadede rør som regel ligger steder, der ikke er så lettilgængelige, siger Nils Lygaard.
 
? Man skal lade være med selv at forsøge at optø røret, medmindre man kan lukke op for noget permanent fastmonteret varme. Og man skal under ingen omstændigheder forsøge at bruge en hårtørrer eller varmekanon. Det kan, som man så det igår i Felsted, gå rigtig galt, da lufttemperaturen er så høj, at den kan forårsage ildspåsættelse i letantændeligt materiale, siger Nils Lygaard.

- Det bedste råd er, at få en vvs-installatør eller en isolatør til at gennemgå bygningen med fokus på nødvendig isolering af rør. Man kan få flyttet eventuelle udsatte rør til et område, der vil være frostsikkert. Samtidig kan man sørge for, at der er opvarmning jævnt i hele boligen eller bygningen. Og hvis man skal være væk fra boligen i længere tid ? f.eks. på grund af vinterferien ? så er det altid en god idé at aftale med familie eller naboer, at de tjekker boligen, siger Nils Lygaard.