Sådan undgår du indbrud i efterårsferien

Og det er ikke bare huset eller lejligheden, du skal sikre.

Det er en rigtig god idé at investere i et lysur, der automatisk tænder og slukker lyset om aftenen, hvis du ikke er hjemme i f.eks. efterårsferien. Lys afskrækker indbrudstyve.

Få også naboen til at køre skraldespanden på plads efter tømning. Og sørg for, at din brevkasse ikke flyder over.

Men flittige tyveknægte både holder øje med din Facebook-profil og din e-mail.

Derfor er det vigtigt, at du ikke bare låser døren, men også sørger for, at din e-mail ikke sender autosvar ud til venner og forretningsforbindelser.

En mail eller statusopdatering på hjemmesiden Facebook kan nemlig være nok til at afsløre dit fravær - og så kan tyvene altså slå til.

Flere gode råd her:
www.dkr.dk