Sabine: Det er ikke en rigtig spejdermorgen uden andagt

Hver morgen på Spejdernes Lejr er der mulighed for, at spejderne kan holde andagt. Det gør KFUM-Spejderne fra Ådal.

Der er fokus på værdier og åndeligt fællesskab på Spejdernes Lejr. Hver morgen er der mulighed for, at spejderne kan holde andagt, hvor der er tid til at stoppe op og tænke sig om.

KFUM- Spejderne fra Ådal holder andagt hver morgen.

- Det er simpelthen bare en vane for mig. Det er ikke en rigtig spejdermorgen, hvis der ikke har været en eller anden form for andagt, siger Sabine Printz Frydendal, leder, KFUM-Spejderne, Ådal, til TV SYD.

quote

Det er simpelthen bare en vane for mig. Det er ikke en rigtig spejdermorgen, hvis der ikke har været en eller anden form for andagt.

Sabine Printz Frydendal, leder, KFUM-Spejderne, Ådal.

Tirsdag var der fokus på tilgivelse under andagten. Sabine Printz Frydendal læste historier om tilgivelse højt for børnene, der skulle få dem til at tænke over emnet.

- Alle kan have brug for at tænke lidt over, hvad venskab er, og hvordan man skal tilgive hinanden. Det kan man gøre på mange måder, siger Sabine Printz Frydendal. 

Kom med til andagt ved KFUM-Spejderne fra Ådal øverst på siden.