Særregel for køb af sommerhuse bør ophæves

Liberal Alliances EU ordfører Mette Bock mener, at særregel for sommerhuskøb, er med til at skævvride landet og forhindrer udviklingen i landdistrikterne.

Når husene alligevel står tomme og der ikke kan findes købere, så er det da langt bedre, hvis de bliver solgt til udenlandske købere også selvom de kun skal bruges til fritidsbolig. Det siger EU ordfører Mette Bock i dag til TV SYD.

Mette Bock støtter forslaget om at give udlændinge lov til at købe tomme boliger i en forsøgsperiode og mener, at vi er nød til at forsøge meget mere for at sætte gang i udviklingen i de områder, hvor huse står tomme.

For at bevare retten til sommerhuse for danskere er der i Maastricht-traktaten indført en særregel, der gør det vanskeligt for udlændinge at købe i Danmark og den regel mener Mette Bock nu, at det er på tide at udfordre lidt i hvert fald i en forsøgsperiode.

Mette Bock uddyber sine synspunkter i TV SYD 19.30