TV der bevæger dig

Sæsonens første sejr til oprykkerne - i sidste minut

Målscorer Kim Aabech (19) jubler over sit tidlige føringsmål med André Bjerregaard (29) og Jeppe Mehl (18). Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

Horsens' Bubacarr Sanneh (15) kommer her højere end gæsternes Lasse Fosgaard (9). Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

Horsens' André Bjerregaard (29) og Lyngbys Mads Nordam (12) i kamp om bolden. Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

Kamp om bolden i feltet; Lyngbys Thomas Sørensen (24) mellem Horsensspillerne Mathias Nielsen (7) og Lasse Kryger (10). Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

Horsens træner Bo Henriksen beder - måske - til de højere magter om hjælp dagens opgør mod Lyngby. Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

1 af 5

AC Horsens fik fredag aften sæsonens første sejr i sjette forsøg. Hjemme vandt horsensianerne 2-1 over en anden oprykker; Lyngby.

Den islandske landsholdsangriber Kjartan Finnbogason blev matchvinder for AC Horsens i kampens sidste minut, da han scorede til 2-1 i aftenens superligakamp på Casa Arena. Det bringer ham op på to mål denne sæson.

Kampen mellem de to oprykkere begyndte målrigt, idet Horsens kom foran efter seks minutter ved Kim Aabech, hvorpå Lyngbys Mikkel Rygaard minuttet efter bragte balance i regnskabet med sin hurtige udligning til 1-1.

Horsens har nu syv point for sæsonens første seks kampe. Det placerer klubben på en foreløbig niendeplads i superligaen før resten af runden denne weekend. Lyngby, der har klaret sig marginalt bedre denne sæson, ligger på en sjetteplads med otte point. 

I aftenens andet superliga-opgør spillede FC Nordsjælland og Randers FC uafgjort 1-1 i Farum. 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden