TV der bevæger dig

Sag om vold mod buschauffør tages op i Folketinget

Chauffør Svend Børge Hansen er glad for, at den afviste voldssag nu tages op i Folketinget Foto: TV SYD

DF vil have gransket den bagatelgrænse, som fik statsadvokat til at droppe straffesag mod buschaufførs overfaldsmand.

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF), tager nu sagen om buschauffør Svend Børge Hansen op i Folketinget, skriver Fagbladet 3F.

Chaufføren blev i 2016 overfaldet af en vred bilist på Esbjerg Rutebilstation. Bilisten slap for straf, fordi Syd- og Sønderjyllands Politi og statsadvokaten i Viborg efterfølgende vurderede, at episoden “var under bagatelgrænsen”.

Det er farlig kurs at se gennem fingre med “mindre forseelser”. Jeg synes, man skal overveje kraftigt, om bagatelgrænsen bør skrottes.

Peter Skaarup, retsordfører, Dansk Folkeparti

- Bagatelgrænsen i sagen med Svend Børge Hansen harmonerer ikke med folketingets Respektpakke, der indeholder hårdere straffe for vold og chikane mod offentligt ansatte. Episoden, der gav blå mærker, er over stregen. Bagatelgrænsen er en individuel vurdering, men det er farlig kurs at se gennem fingre med “mindre forseelser”. Jeg synes, man skal overveje kraftigt, om bagatelgrænsen bør skrottes, siger Peter Skaarup.

Det handler om respekt

Folketinget skærpede sidst i december 2016 straffen for overfald og chikane af offentligt ansatte i den såkaldte “Respektpakke” med en lang række tiltag, som alle skal styrke respekten for det fælles, oplyser justitsministeriet. Pakken betyder, at overfald og chikane af for eksempel politibetjente, socialrådgivere og fængselsbetjente nu bliver straffet langt hårdere.

- De senere år har vi set en stigende disrespekt overfor myndighedspersoner. Også for eksempel brandfolk er blevet angrebet. Den udvikling prøver vi at imødegå med Respektpakken. Myndighedspersoner skal ikke finde sig i at blive overfaldet. Hverken fysisk eller psykisk. Det gælder også buschauffører, siger Peter Skaarup.

Jeg kæmper på alle mine chaufførkollegers vegne. Det er også deres sikkerhed, der er på spil.

Svend Børge Hansen, buschauffør, Esbjerg

Statsadvokaten i Viborg afviste to gange at køre en straffesag for vold, efter at buschauffør Svend Børge Hansen blev overfaldet - i et vidnes påsyn - fordi volden blev vurderet til at være under bagatelgrænsen.

Svend Børge Hansen, Esbjerg, er glad for, at sagen bliver taget op.

- Det er en god udvikling, og det er godt for branchen. Jeg kæmper på alle mine chaufførkollegers vegne. Det er også deres sikkerhed, der er på spil. Og så synes jeg, det er bunduretfærdigt, at der ikke kører en straffesag, når jeg blev overfaldet i et vidnes påsyn, siger Svend Børge Hansen til Fagbladet 3F.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden