Salt er havets guld

Er du og familien ikke taget på skitur eller til solen i Thailand, så kan du og dine børn høre om Vadehavets usynlige skat på Vadehavscentret.

Hvad er salt egentlig for noget? Dør man af tørst, hvis man drikker saltvand? Hvordan er dyr og planter tilpasset livet ved Vadehavet?

Alle svarerne kan besøgende få på Vadehavscentret i Vester Vedsted tirsdag, onsdag og torsdag i vinterferien.

Om onsdagen er der desuden også østerstur for børn ifølge med voksne og om lørdagen er der østerstur for voksne.

År 2015 bliver et specielt år for Vadehavscentret. Det 16 år gamle center vil blive bygget om og det betyder, at centeret lukker for udstillinger og cafeen fra 1. juni og frem til genåbningen i 2016.

Men selvom centeret lukker, så er der stadig aktiviteter hele året ude i Danmarks største nationalpark.

Salt-oplevelser i Vadehavet