Saltskib vækker glæde

70.000 tons salt landet i Fredericia.

Efterspørgslen efter vejsalt er i år helt enorm. Europa svømmer i sne, og i Danmark er kommunerne løbet tør - eller er ved det - for vejsalt.

Derfor er der lettelse i kommunernes vejafdelinger over, at et kæmpe saltskib i morges begyndte at losse salt.

Det er det største saltskib, der nogensinde er kommet til Danmark.
70.000 tons salt har det med i bugen.

Det har været 35 døgn undervejs. Det kommer fra Australien.
De vanlige saltlagre i Middelhavsområdet er nemlig løbet tør.