Saltvognen kører på morgenvejene

Risiko for glat føre i morgentimerne.

Fredag morgen byder på risiko for glatte veje i Syd- og Sønderjylland. Flere steder har saltvognene spredt salt blandt andet i Koldingområdet. 

I de tidlige morgentimer ligger temperaturerne og svinger lige over og under frysepunktet, og flere steder på østkysten har der været let nedbør blandt andet med sne- og haglbyger.

Bygerne bliver ved dagen igennem især i de sydlige egne, men ind i mellem vil det være muligt at få solen at se, oplyser DMI. Også weekenden bliver med kolde vinde og minusgrader.