TV der bevæger dig

Samarbejde skal sørge for udvikling i stedet for afvikling

Formanden for styregruppen Thomas Matthesen glæder sig til det nye samarbejde. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Fem mindre byer i Vejen kommune går sammen i en landsbyklynge. Mere samarbejde og fællesskab skal sørge for, at flere landsbyer overlever.

Flere beboere og flere turister. Sådan lyder målsætningen for den den nye landsbyklynge, som de fem byer Gesten, Hovborg, Lindknud, Gjerndrup og Bække har stiftet.

Ligesom mange andre frygter de den snigende landsbydød. 

Det er nødvendigt for at holde udviklingen igang og for at skabe endnu mere kraft i det område, som vi bor i

Thomas Matthesen, formand for styregruppen.

- Det er nødvendigt for at holde udviklingen igang og for at skabe endnu mere kraft i det område, som vi bor i, siger Thomas Matthesen, der er formand for styregruppen til TV SYD.

Samarbejdet bliver officielt sat igang lørdag, hvor alle er inviteret til opstart i Hærvejshallen i Bække. I forvejen er der blevet produceret små videoer med børn, der fortæller om hvordan de gerne vil have, at deres landsby udvikler sig.

Landsbyklyngen er den første af sin art i Syd- og Sønderjylland. I Danmark er der efterhånden 60 landsbyklynger.

- For at vi alle sammen får den nærhed, som der er i et landbystriktsområde, så kræver det også, at det hele tiden bliver vedligeholdt, og det kan vi gøre på den her måde, siger Thomas Matthesen.

Projektet er støttet af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. 

Læs mere om landsbyklynger her.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden