Saml et hold med din smartphone

Fem elever fra IBC og EUC Lillebælt i Fredercia og fra Rosborg Gymnasium i Vejle vandt Talentskolen 2012 med ideen til en applikation, så man kan samle f.eks. et hold til at spille fodbold via sin smartphone.

- Vores idé, er at samle alle de eksisterende rekreative områder i Fredericia ét sted, fortalte eleverne ved præsentationen. Vi vil samle alle aktiviteterne på en såkaldt applikation. Applikationen skal være brugerdreven og derfor afhængig af at brugerne opretter indholdet. Det vil komme til at foregå sådan, at man har mulighed for at lægge en aktivitet op på siden hvor andre så kan gå ind og deltage. Dette kan være alt lige fra fodbold på Gasværksgrunden, gåtur på volden eller en beach volley-turnering på Østerstrand. Alt sammen noget der betyder at man er mere aktiv og social.

Bruger ikke

Talentskolen er arrangeret af Young Enterprise Danmark og Middelfart Sparekasse.

De vindende elever er: Julia Lungren Tarp, Henrik Priebe Hold, Sigurd Tranaes fra HHX, Morten Fjordgaard Jensen fra HTX og Daniel Vorting fra STX i Vejle. Deres koncept-ide bærer titlen Aktiv Fredericia, og den skal motivere borgere til at bruge byens rekreative områder.

- Fredericia centrum byder på mange muligheder for at være aktiv eller social, konstaterede eleverne. Desværre bliver disse rekreative områder brugt alt for lidt. Vores markedsundersøgelse viser, at kun 15 pct. bruger Fredericias rekreative områder ugentligt.39 pct. bruger dem sjældent, mens 33 pct. af de adspurgte, slet ikke benytter dem.

Se video fra prisoverrækkelsen.

Se video 2.