Samler ind i taknemmelighed

To Kolding-kvinder, der begge har været ramt af brystkræft, bruger lørdagen på at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Anledning: De er taknemmelige over den behandling, de har fået.

Ifølge statistikker fra Kræftens Bekæmpelse rammes hver 9. danske kvinde af brystkræft. 

Hanne Kløvborg og Anne Pilgaard fra Kolding har været blandt disse kvinder, og det får dem nu til at samle penge ind til forskning af brystkræft.

Det sker lørdag den 15. december, hvor de i tidsrummet fra kl. 10 til kl. 15 vil være at finde foran i Helligkorsgade i Kolding.

- I 2009 blev jeg ramt af brystkræft, og det føltes virkelig som at blive ramt af et boldtræ. Jeg forstod ikke, at jeg pludselig blev ramt - jeg, som levede sundt, fik de rigtige vitaminer, dyrkede motion og prædikede sundhed. Det var et kæmpe nederlag, for nu var det mit job at være syg, fortælle Hanne Kløvborg, der heldigvis er kommet videre i livet.

- Jeg går nu til kontrol, og det er rart, for der har jeg mulighed for at tale med en læge, hvis jeg har haft ondt nogen steder, eller hvis angsten for tilbagefald eller får overtag i ens tanker. Det er jo ikke bare at blive opereret, få kemo og stråler: Der er et efterspil, som godt kan være kvalmende indimellem. I lang tid efter behandlingen havde jeg således kemohjerne, kunne ikke huske noget og kunne ikke færdiggøre mine sætninger. Det er heldigvis næsten væk nu. Når det er sagt, er jeg glad i dag for at være sygdomsfri.

Da Anne Pilgaard i sommeren 2011 fik stillet diagnosen brystkræft på Vejle Sygehus, kom det som et chok. Hun var netop vendt hjem fra en dejlig sommerferie i Sydfrankrig med sin familie, følte sig sund og rask, kunne løbe 1/2 marathon-distancen, men få uger efter lå hun på operationsbordet som kræftpatient. Det var psykisk meget svært for hende at skulle forholde sig til sygdommen.

- Jeg har ofte hørt folk fortælle, at man ikke bliver den samme efter sådan et forløb. For mit vedkommende kæmpede jeg med mit udseende, det at miste mit hår var nærmest traumatisk, og jeg følte, at jeg mistede min feminitet. Fysisk, i forbindelse med træning, kan jeg godt mærke, at min krop har gennemgået en kemobehandling, men jeg lader mig ikke bremse. Jeg føler ikke, at jeg har ændret personlighed og har gjort op, at jeg ikke vil lade sygdom styre mit liv.

- Jeg udsætter ikke gode oplevelser, men forsøger at leve livet fuldt ud.  Min familie og jeg rejste i sommers rundt i Indonesien, og det kan varmt anbefales at tage væk på en længere rejse, for her genfandt jeg for alvor mig selv, lyder det fra Anne Pilgaard.