TV der bevæger dig

Sammenhold og penge giver nyt liv til landsbykøbmand

00:51

Torsdag kunne Pia Dam invitere de første af byens borgere indenfor i den nye købmandsbutik i Sommersted. Video: Ole Møller, TV SYD

Den røde løber var i dag rullet ud i Sommersted. Foto: Esben Jensen, TV SYD

Gavebordet vidner om stor opbakning til købmand Pia Dam. Foto: Esben Jensen, TV SYD

1 af 3

En eksplosion ved en pengeautomat ødelagde for tre år siden købmandsbutikken i Sommersted. I dag blev den genåbnet, fordi borgerne har puttet penge i butikken.

Sommersteds nye købmand Pia Dam havde i dag sommerfugle i maven. Efter måneders arbejde med at få den nye butik klar var det nemlig første åbningsdag for butikken.

- Det er en fantastisk dag, jeg har glædet mig rigtig meget, siger Pia Dam til TV SYD.

Siden 2014 har byen været uden en rigtig dagligvarebutik. Den tidligere butik måtte lukke, efter at et røveri ødelagde store dele af butikken, og til sidst resulterede i, at købmanden gik konkurs.

Men sammenhold og vilje til at investere egne lommepenge betyder altså, at der igen kan handles dagligvarer i Sommersted.

Det er en fantastisk dag, jeg har glædet mig rigtig meget.

Pia Dam, købmand, Sommersted

Foreløbigt har over 50 borgere betalt penge til det nye anpartsselskab, der står bag købmandsbutikken, og samtidig har 20 borgere valgt at låne den nye købmand penge til opstarten.

Pengeautomaten ved butikken blev ødelagt 1. oktober 2014. Foto: Arkiv

- I og med at folk har skudt penge i bygningen og i mig, så har vi fået en butik, hvor kunderne har en interesse i at støtte og komme igen, siger Pia Dam til TV SYD.

Borgerne i Sommersted har været nødsaget til selv at finde penge til genåbningen. Ingen banker var nemlig interesseret i at udlåne penge til projektet.

Mange lokale har lånt den nye købmand penge til opstarten. Foto: Esben Jensen, TV SYD

- Den støtte der har været, er helt fænomenal, og selvom der ingen garanti er for, at pengene kommer igen, så har folk været villige til hjælpe, og derfor er vi stolte over opbakningen, lyder det fra Michael Mamsen, der er én af initiativtagerne til købmandsprojektet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden