TV der bevæger dig

Sankt Hans: Pas på ilden

Der opstår dobbelt så mange brande på en sankthansaften som på en normal aften og nat, så pas på, advarer Beredskabsforbundet.

 

Normalt rykker brandvæsenet ud til ca. 25 brande på landsplan en almindelig aften og nat, men på Sankt Hans aften, rykker brandvæsenet ud mere end dobbelt så mange gange, da der desværre går ild i meget andet end Sankt Hans bålet.

Torben Vesterskov Jensen der er sikkerhedsrådgiver i Beredskabsforbundet fortæller i en pressemeddelelse at sikkerhedsafstande er en vigtig faktor, for at undgå brandspredning.

I bekendtgørelsen for afbrænding, står der at bålet skal være placeret med minimum 30 meter til bygninger med hårdt tag, og 200 meter til bygninger med stråtag. Der ud over er der også en sikkerhedsafstand på 200 meter til letantændeligt materiale, så som halmoplag, brandfarlige gasser og nåletræer.

 

Tjekliste inden tændstikken stryges:

  •  Bålet er kontrolleret for dyr, f.eks. fugle og pindsvin.
  •  Der er en korrekt sikkerhedsafstand til nærtliggende bygninger og oplag
  • Der er tilstrækkeligt med vand i nærheden, enten i en spandesprøjte eller en haveslange. 
  •  Sikre at heksen ikke vælter ned i publikum, når bålet brændes ned.'
  •  Husk også at holde øje med vejret, for hvis vinden tager til, er der en meget større risiko for brandspredning. I bekendtgørelsen for afbrænding er det beskrevet at afbrænding i hård vind (Vindhastigheder på 10,8-13,8 m/s) ikke er tilladt, med mindre der er givet tilladelse af kommunen.
  •  Drop benzin og dieselolie til optænding da det kan give alvorlige brandskader og skader miljøet. Brandfarlige væsker afdamper ganske voldsomt og det kan resultere i uventede eksplosioner, med brandskader til følge. Brug lidt tørt græs, aviser eller optændingsblokke.

 

 

I aften går det løs med bål & midsommervise. Vi håber, alle får en brandsikker sankthansaften. Læs et par tips her: http://t.co/qK9uFFqjUS

— Beredskabsstyrelsen (@BRSdk) June 23, 2015
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden