SAS køber resterne af Cimber

SAS opsagde først kontrakten med Cimber, og så lukkede det lille flyselskab. Nu overtager SAS flyverettighederne.

SAS oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at de overtager Cimber i Sønderborg, der nu blot har en værdi af 20 millioner kroner.

- Gennem købet af Cimber får SAS adgang til en specialist i regionale flyvninger med en meget konkurrencedygtig produktionsplatform, som passer godt til SASs produktion med større Airbus og Boing-fly, siger koncernchef Rickard Gustafsen i meddelelsen.

Cimber har siden 2004 fløjet for SAS, en aftale, der udløber i marts næste år.

Cimber har hovedkvarter i Sønderborg og blev grundlagt i 1950, og flyver i dag for andre selskaber.

SAS overtager ikke flyene, da det er leasede, og skal tilbage til ejerne til april. De 150 medarbejdere er sagt op pr. 1. april.

Det gør det muligt for SAS, at forhandle nye leasingaftaler med flyejerne, og på den måde opnå bedre aftaler end hidtil. SAS kan også vælge at sætte sine egne fly ind på regionale ruter.

Salget skal godkendes af Konkurrencerådet.

link - Pressemeddelelse fra SAS