TV der bevæger dig

Savner du et pengeskab med din møntsamling?

Syd- og Sønderjyllands Politi savner en ejer til et pengeskab, der er dukket op i en dam i det østlige Esbjerg.

Et pengeskab er kommet til overfladen i en dam ved Nøddelunden i det østlige Esbjerg.

Pengeskabet var delvist brudt op, og det bar præg af, at det har ligget i vandet i meget lang tid. Måske i flere år. Derfor var papirer i skabet også ulæselige. I skabet lå også to møntsamlinger med et større antal danske mønter.

Syd- og Sønderjyllands Politi har kontaktet ejere af stjålne pengeskabe de seneste fem år i Esbjerg og omegn uden, at det har givet resultat. Men pengeskabet kan selvfølgelig også være stjålet andre steder.

Så har du på et tidspunkt - måske for år tilbage fået stjålet et pengeskab, eller kender du nogen, der har, så vil Lokalpolitiet i Esbjerg gerne høre fra dig. Henvendelser kan ske på telefon 114.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden