Peter Schaufuss har opgivet at drive sit balletkompagni i Vejle. Og det er et leasing-selskab, som har leveret inventar til de lokaler i Spinderihallerne, som har begæres konkursen.
Mistede million-støtte
Peter Schaufuss flyttede til Vejle efter uenighed med Holstebro. Ballet-kompagniet flyttede til Vejle i september 2009. Balletmester Peter Schauffus håbede på, at balletten kunne få hjemsted på Musikteatret i Vejle.
Men balletten fik den kolde skulder af Vejle Kommune, som ikke kunne finde penge til ballet. Og uden støtte fra kommunen, faldt millionerne fra Kulturministeriet også væk.
Peter Schaufuss-balletten har ifølge deres hjemmeside stadig hjemme i det tidligere autoværksted på Vestre Engvej, som balletten lejede efter nogle få måneder i det kommunale Spinderihallerne. Men det forlyder, at Schaufuss fortsætter sine aktiviteter med udgangspunkt i London.
Ifølge kurator Christian Petri, Ultima Advokaterne i Hillerød, vil konkursen derfor formentlig ikke berøre Schaufuss' muligheder for fortsat at drive ballet-virksomhed, noterer Vejle Amts Folkeblad.
Peter Schauffus har i flere år ejet en bolig i Vejles berømte Bølgen.