TV der bevæger dig

Se 1. afsnit her - premiere på Den Store Strikkedyst 2

43:30

Koushihan Radhakrishnan - også kaldet Koushi - folder sig ud som vært i Den Store Strikkedyst på TVS+.

Cathrin Buron, 56 år og fra Tønder. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Minna Laursen, 66 år og fra Vamdrup. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Henriette Voss, 36 år og fra Fredericia. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Mette Larsen, 53 år og fra Blans. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Lasse Uno Hallen, 34 år og fra Varde. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Rebekka Drewes, 33 år og fra Flensborg. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Line Langvad, 35 år og fra Grindsted. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Connie Lage Jepsen, 52 år og fra Kruså. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Lene Rimmer, 46 år og fra Fredericia. Foto: Tais Tullin, TV SYD

1 af 11

Det bliver vildt, overraskende og rørende, når ti passionerede amatørstrikkere lørdag kl. 19.40 på TVS+ mødes til en ny omgang af Den Store Strikkedyst.

Fra lørdag aften kan seerne endnu en gang følge Syd- og Sønderjyllands modigste strikkere. I otte programmer strikker deltagerne sig frem mod en nervepirrende finale i kampen om den ærefulde titel: Syd og Sønderjyllands dygtigste amatørstrikker!

De ti strikkere er mellem 33 år og 67 år, - ni kvinder og en mand.

Som optakt til premieren lørdag aften sender TVS+ direkte fra Fanø Strikkefestival om eftermiddagen kl. 15-17, hvor TV SYDs værter Christina Hoffmann, Dorte Callesen og Thomas Lee Christensen er klar til at guide seerne igennem to timers orgie af strik og strikkeworkshops direkte fra festivalens ”The Knitting Village”.

Med på festivalen er selvfølgelig de ti strikkere, dystens nye vært Koushi, og så de to dommere Vithard Villumsen og Christel Seyfarth, der også er arrangør og opfinder af Fanø Strikkefestival, - alle deltager som vil seerne også kunne møde på direkte tv lørdag eftermiddag.

I år fejrer Fanø Strikkefestival 10 års jubilæum, og det er syvende gang opfinder af Strikkefestivalen, Christel Seyfarth, byder til et slaraffenland i garn og strik.

- Vi udvider i år vores strikke-univers med en kunstnerisk dimension, som skal være med til at inspirere os - vi ønsker at forføre og give en helt unik og enestående oplevelse, som vores deltagere kan leve længe på, fortæller en travl Christel Seyfarth fra Fanø.

- Som arrangører arbejder vi hele året på at få nye ideer og udvikle strikkefestivalen at den ikke kun lever op til sit omdømme som "Verdens Største Strikkefestival", men også til at være "Verdens Mest Unikke Strikkefestival".

Derfor har Christel Seyfarth i år inviteret KNITTING PEACE en verdensomspændende bevægelse, som så lyset i 2012 og som blev sat i bevægelse af det svenske Cirkus Cirkör.

- Det er både en forestilling og en bevægelse, og vi viser dele af forestillingen til vores festaften – artisteri på kæmpe garnnøgler, strikkende linedansere, garn og tovværk, der spindes ind i en fortælling om strik. Akkompagneret af levende og stemningsfuld musik. Og vi viderefører og bringer nyt liv til bevægelsen ved at opfordre alle – dig – til at give dit bud på, om vi kan strikke fred, alt sammen noget jeg glæder mig så meget til at vise vores deltagere i årets festival, slutter Christel Seyfarth.

Fanø Strikkefestival har gennem årerne vokset sig til noget af et tilløbsstykke, og mere end 10.000 mennesker besøger øen de tre dage festivalen varer og generer en omsætning på 40 millioner kroner.
 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden