Se det nye akutsygehus i Aabenraa

Region Syddanmark og Sygehus Sønderjylland har valgt COWI?s forslag til det ny akutsygehus i Aabenraa. Klik på billedet for at se sygehuset fra en anden vinkel.

Sygehuset i Aabenraa er i gang med at få foretaget en ansigtsløftning af de helt store. Sygehusgrunden ved Aabenraa har i en årrække været omgivet af kæmpestore kraner og invaderet af store gravemaskiner og en hær af håndværkere.

Projektet til 720 millioner kroner kommer bogstavelig talt til at sætte sit håndaftryk på det nuværende byggeri. Et af elementerne er tre lange hvide fingre, der kommer til at fordele sig på grunden op ad den kommende sydvendte hovedindgang.

 

FAKTA

Fase 1 af byggeriet er allerede godt i gang. Fase 2 kommer til at koste cirka 720 millioner kroner og fylde 33.000 kvadratmeter. Fase 2 skal stå færdig i 2020, og de kommende bygninger skal blandt andet huse:
 
  •  122 nye senge i enestuer
  •  42 standard ambulatorier
  •  24 specialambulatorier
  •  Laboratoriecenter, der samler laboratoriespecialerne og apoteket
  •  Ny intensivafdeling på 13 senge
  •  Sengecentral
  •  Udvidelse af varemodtagelsen
  •  Helikopterlandingsplads
  •  Kapel