TV der bevæger dig

Se din kommune: Her var julivejret bedst og værst

Herunder kan du se julivejret i din kommune. Foto: Ernst Møller, TV SYD

Vejret har været det helt store samtaleemne henover sommeren – og det skyldes ikke, at solen har stået højt på himlen. Tværtimod. Men hvor har det egentlig været bedst og værst?

Julivejret har generelt været kedeligt og gråt. Det har været sparsomt med temperaturerne og lidt mere gavmildt med nedbøren. Men man siger jo, at solen skinner sydpå, så måske vi har været heldigere end resten af Danmark?

Nu har DMI lavet et pointsystem, hvor de opgør, hvor julivejret har været det værste og bedste. Systemet giver hver kommune en score, der viser, hvor en kommune ligger i forhold til alle landets 98 kommuner.

Scoren er lavest for den henholdsvis koldeste, vådeste og solfattigste kommune og højest for den varmeste, tørreste og solrigeste. Alle tallene lægges sammen til et samlet antal ’juli-point’.

Topscoreren i vores område bliver Fanø, der scorer en 9. plads blandt landets kommuner samlet set og scorer 232 Julipoint. Fanø er en af de kommuner, der har haft flest solskinstimer med 219 timer.

Modsat i tabellen ligger Billund, der må tage til takke med en 77. plads på listen og blot 94 julipoint. Billund Kommune har haft en af de laveste middeltemperaturer i juli måned på kun 15,2 grader.

Sønderborg og Fredericia Kommune lægger sig også i toppen af tabellen med en henholdsvis 10. plads og 14. plads.

Se her, hvordan vejret var i din kommune: 

 Hvis du ønsker at se en mere detaljeret oversigt, kan du se det på DMI's hjemmeside. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden