Se dramaet: Død storkeunge smides ud

Først var der fem, nu er der kun to storkeunger i reden i Smedager. Mandag kl. 9.16 blev en død storkeunge smidt ud af reden.

Mandag morgen er endnu en storkeunge død. Storkeforældrene Tommy og Annika har nu kun to unger at tage sig af.

- Jeg havde godt nok tænkt på, om den svageste af de tre unger ville klare den, siger Mogens Lange fra Storkene.dk til TV SYD.

Han fortæller, at storke i Danmark lever på den yderste grænse klimamæssigt. Det er oven i købet svært at overleve i så dårligt sommervejr, som vi har i år.

Folkene fra Storkene.dk har samlet den tredje unge op og lagt den i en fryser sammen den anden unge, der røg ud af reden i sidste uge.

Foreningen fryser ungerne ned i tilfælde af, at de skal obduceres for at finde forklaringen på, at de ikke klarede den.

Se dramaet: Den døde storkeunge kastes ud af reden (Varighed 3:00)