Se filmen – og undgå sammenstød med gyllespredere

Mange landbrugsmaskiner er snart på vejene. Det betyder uheld, hvis trafikanter ikke passer på.

I løbet af de kommende uger forventes antallet af landbrugskøretøjer på vejene i det syd- og sønderjyske at være på sit højeste.  Det skaber ofte farlige situationer i trafikken.

Der er sket 111 uheld med landbrugskøretøjer over de seneste fem år. Ved uheldene blev 7 dræbt, 24 kom alvorligt til skade, mens 19 kom lettere til skade.

Derfor har politiet og en række foreninger produceret animationsvideoen ”At kende hinanden er vejen frem”. Den giver gode råd til både bilister og førere af landbrugskøretøjer.

At kende hinanden er vejen frem

  • Råd #1: Kør i god tid
  • Råd #2: Undgå myldretid
  • Råd #3: Hold afstand
  • Råd #4: Benyt vigepladser
  • Råd #5: Bevar roen
  • Råd #6: Vær opmærksom på venstresving