TV der bevæger dig

Se fotos: Bodil giver arbejde på værftet

02:31

Lars Callesen besigtiger skaderne på Medicus.

Medicua har sat kursen mod Årøsund.

Jørgen Lyck får beskeden: Der skal laves for ca. 35.000 kr.

Bodil giver ekstra arbejde til Lars Callesen og hans tre ansatte.

Vandstanden var så lav, at redningsflåden baskede mod kajkanten...

Medicua ankommer til bådeværftet.

Flages sættes før afgang fra Middelfart.

Bådebyggeren får nok at se til i vinter.

1 af 9

Lars Callesen og hans tre ansatte på bådebyggeriet i Årøsund får ekstra meget at se til efter Bodils hærgen.

- Vi har kendskab til 7-8 skadede både lige nu, fortæller han. Men jeg vil tro, at der kommer flere til i løbet af de næste dage.

Færøst hospitalsskib

TV SYD fulgte Jørgen Lyck fra Christiansfeld til havnen i Middelfart. Han skulle se til sin båd, et gammelt hospitalsskib fra Færøerne. Skibet Medicus skulle sejles til Årøsund for at blive repareret.

- Rælingen er ødelagt, fenderne er simpelthen slidt op - og vandstanden har været så lav, at redningsflåden har ligget og basket ind i kajkanten. Det er næsten to meter, siger Jørgen Lyck.

Lars Callesen, som besigtigede Medicus, da det kom frem, vurderede, at skaderne ville tage en mand en uge at reparere. Og skaderne var ikke så omfattende som frygtet...

- Det løber nok op i ca. 35.000 kr., vurderer han.

Jævner lavsæson ud

Bådebyggeren synes, at det er sørgeligt at se de store skader, som Bodil har anrettet, bl.a. i Gilleleje.

- Når man ser billederne fra Gilleleje, så er det jo ikke noget, man er vant til at se herhjemme. Så det er lidt tragisk.

Men når det ene øje græder, er der kroner og ører at se i det andet. For selvom det ikke er normalt, kan det ske at nogle af bådene fra Nordsjælland ender i Årøsund?

- Under normale omstændigheder vil vi ikke møde dem herovre. Så vil de blive repareret på værfterne derovre. Men det kan være et spørgsmål om kapacitet i år, når der er så mange.

- Det jævner vores lavsæson ud, vil jeg sige. Normalt er det projektorienteret, om vi har nok til alle mand i løbet af vinteren, men det får vi i år.Og måske er der arbejde til en mand ekstra, siger Lars Callesen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden