TV der bevæger dig

Se her, hvornår du skal køre hjem i juledagene

Sådan så det ud ved Vejle ved middagstid. Foto: Jakob Schiødt-Pedersen

1 af 2

Hvornår er det smart at køre hjem fra julebesøget? Det giver tal, som Vejdirektoratet har lavet til TV SYD, et svar på.

Ikke overraskende er der bedst plads på motorvejene i området mellem kl. 18 og 23 juleaften. Det giver jo nok sig selv, fordi danskerne er optaget indendørs i det tidsrum.

Til gengæld viser tallene fra Vejdirektoratet, at en del kører hjem omkring midnat.  F.eks. kørte der sidste år 2200 biler på Østjyske Motorvej ved Hedensted mellem midnat og kl. 02 juledag.  Men senere var der slet ingen trafik…!

Trafikken er størst i timerne omkring middag. Det gælder også juleaftensdag, men er mest markant 2. juledag.  På motorvejen ved Hedensted var der ca. 20.000 biler på vejen mellem kl. 14 og 18. Både juledag, 2. juledag og 3. juledag.

Vejdirektoratet forventer i år, at trafikken spredes lidt bedre, fordi 3. juledag er en søndag, fortæller Gitte Høeg til TV SYD.

Og som omtalt i en anden artikel tidligere i dag, så er trafikken i juledagene altså ikke så slem på en gennemsnitsdag. Der er god plads på vejene.

- Eneste problem kan være, at der er flere bilister, som ikke er så vant til at køre på motorvejene, noterer repræsentanten fra Vejdirektoratet.

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden