Se højdepunkter og få reaktioner fra ishockey-semifinale 3

Spændingen er tilbage i den rent lokale semifinaleserie i ishockey, hvor Sønderjyske med sejren søndag på 4-1 over Esbjerg Energy holder liv i håbet om at kunne forsvare sit danske mesterskab.

Sønderjyskes Scott Campbell var en lettet mand efter sejren søndag aften på 4-1 over Esbjerg Energy, der bragte  Sønderjyske tilbage i semifinaleserien, som Esbjerg nu fører 2-1 i kampe.

– Det var nærmest en “must win” efter vi havde tabt de to første kampe. Især det sidste nederlag var lidt uheldigt og en biller pille at sluge. I dag fik vi en god start og arbejdede hårdt hele kampen. Ser man bort fra minuttet lige efter de scorede, hvor vi løb lidt forvildet rundt og en spiller mistede en stav, så havde vi godt styr på dem. Vi svarede heldigvis godt igen med et par mål. Sejren i dag var et skridt i den rigtige retning, men vi skal bygge yderligere på, siger Scott Campbell til Sønderjyskes hjemmeside.

Esbjergs tilhængere har dog ikke tabt troen. På Facebook er der opbakning at hente trods nederlaget:

- Op på hesten igen drenge. Vi viser styrke og vilje igen på tirsdag. Så vinder vi. Men I skal være klar fra start, ellers bliver det svært, skriver således Kenneth Riis Poulsen.

Nu venter der en ny spændende kamp fire på tirsdag i Esbjerg, mens kamp fem spilles på fredag i SE Arena i Vojens.

Inden da kan du se højdepunkter fra kamp 3 søndag aften  her: