TV der bevæger dig

Se hvordan rambuk-tyvene arbejdede i Bryggen

1 af 8

TV SYD har fået tilsendt en stribe fotos fra forretningens Humac i Bryggen i Vejle, som i denne uge blev udsat for et vel-tilrettelagt rambuk-tyveri. Der blev stjålet Apple-produkter for over en halv million kroner.

Rambuk-tyvene brugte en stjålet Mazda til at køre ind i butikken - og parkerede den stjålne bil, så sikkerhedsgitteret blev holdt oppe.

I løbet af få minutter hentede tyvene varer på forretningens lager. De har været klar over, at demo-produkterne i butikken var tyveri-sikret.

Tyvene brugte store sække fra HC Group til at bære de stjålne computere og tablets ud af butikken.

Hele tyveriet har kun taget få minutter. Tyvene forsvandt i en stor mørk firhjuls-trækker, formentlig af mærket Audi Q7 eller Porsche Cayenne.

Politiet i Vejle er stadig meget interesseret i at høre fra folk, som måtte have set noget omkring kl. 02 natten til torsdag. Politiet kan som altid kontaktes på telefon 1-1-4.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden