Se kortet: Her er boligsalget gået mest ned

Der er solgt færre boliger i Syd- og Sønderjylland sammenlignet med sidste år, og det er især én kommune, der trækker statistikken ned.

Der er stor forskel på, hvordan det går med boligsalget i det sydlige Jylland fra kommune til kommune.

Generelt er der blevet solgt lidt færre boliger i første halvår af 2016 sammenlignet med samme periode sidste år, og det er især Fredericia, der trækker statistikken i den uheldige retning. Det viser tal fra Boligsiden.dk.

I Fredericia blev der i første halvår af 2015 solgt 240 boliger, mens der for samme periode i 2016 kun blev solgt 180 boliger. Det svarer til et fald på 23,5 %. Højdespringeren i Syd- og Sønderjylland er Tønder, som har oplevet en stigning på 19,3 % i samme periode - fra 120 til 140 solgte boliger.

Resten af kommunerne fordeler sig således:

Det kan virke som en dårlig nyhed, at boligsalget ligger under niveauet for sidste år, men der er ingen grund til bekymring, lover Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk:

- Selvom antallet af hushandler i første halvår af 2016 stadig ligger lavere end i samme periode sidste år, er der så meget fart på markedet i øjeblikket, at der måske allerede i næste måned er solgt flere villaer og rækkehuse end i samme periode sidste år, siger hun.

Fordelt på et kort over hele Danmark kan man tydeligt fornemme de store forskelle:

Kortet viser udviklingen i kommunerne fra første halvår 2015 til første halvår 2016.
Kortet viser udviklingen i kommunerne fra første halvår 2015 til første halvår 2016.