Se kortet: Her er Dronningens tur igennem Varde

Her kan du se programmet for Dronningens besøg i Varde fredag. TV SYD+ sender en time om besøget fredag aften.

H.M. Dronningen besøger fredag og lørdag Varde Kommune som en del af det årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. 

Kongeskibet lægger fredag morgen til kaj i Kolding Havn, og majestæten tager derefter til Varde, hvor der er officiel modtagelse klokken 10.00 på rådhuset i Varde. 

I løbet af dagen skal H.M. Dronningen blandet andet besøge en skole og en møbelvirksomhed, og så er der rig mulighed for at vinke til regenten for borgerne, da hun bliver fragtet igennem bymidten i karet, hvor hun bliver eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte. 

Du kan herunder se hele dagens program. Er du på en mobilenhed skal du swipe til venstre og højre for at navigere rundt i dagens program, mens du ved en stationær enhed skal klikke på pilene. Det kan tage et par sekunder at loade kortet. 

Program for H.M. Dronningens besøg i Varde fredag den 3. Juni 2016: 

  • Klokken 10:00: H.M. Dronningen ankommer til Varde og deltager i officiel modtagelse på Varde Rådhus.
  • Klokken 10:45: H.M. Dronningen kører i karet fra Varde Rådhus til Sct. Jacobi Skole eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte.
  • Klokken 11:00: H.M. Dronningen aflægger besøg på Sct. Jacobi Skole.
  • Klokken 11:50: H.M. Dronningen kører i karet fra Sct. Jacobi Skole til Hotel Arnbjerg eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte.
  • Klokken 12:10: H.M. Dronningen deltager i Varde Kommunes frokost på Hotel Arnbjerg.
  • Klokken 13:50: H.M. Dronningen aflægger besøg ved Tambours Have.
  • Klokken 14:45: H.M. Dronningen aflægger besøg ved virksomheden Kvist Industries A/S.
  • Klokken 19:30: H.M. Dronningen afholder reception på Kongeskibet Dannebrog, der ligger til kaj i Kolding Havn. 

TV SYD + 

Kl. 19.55: Dronningebesøg i Varde (1:2)

Kl. 22.20: Dronningebesøg i Varde (1:2)