TV der bevæger dig

Se kortet: Stor forskel på om kontanthjælpsmodtagere er klar til arbejde

Foto: Google Maps

Foto: Mikkel Hastrup Rasmussen

Foto: Mikkel Hastrup Rasmussen

1 af 3

Der er stor forskel på, hvor parate kommunerne mener, at kontanthjælpsmodtagerne er til at arbejde.

I Sønderborg er det næsten 30 procent, mens det i Hedensted kun er 14,5 procent. Der er stor forskel på, hvor jobparate kommunerne mener, at kommunens kontanthjælpsmodtagere er.

Mens for eksempel Sønderborg mener, at næsten hver tredje af kontanthjælpsmodtagerne i kommunen er umiddelbart i stand til at påtage sig et arbejde, så mener Hedensted Kommune, at kun cirka hver syvende af kontanthjælpsmodtagerne er i stand til at passe et arbejde.

Det betyder, at hver gang en af Hedensteds kontanthjælpsmodtagere er arbejdsduelig, så er der dobbelt så mange i Sønderborg, der er i stand til at påtage sig et arbejde. Det viser tal, som TV SYD har fået fra DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

- Det hænger måske sammen med, at vi har en meget høj beskæftigelsesprocent. Kun 2,5 procent er ledige i Hedensted Kommune. Så de kontanthjælpsmodtagere, der er tilbage, er ofte de svageste, siger Hans Christian Knudsen, chef for beskæftigelse i Hedensted Kommune, til TV SYD.

I Hedensted Kommune finder man ikke tallene alarmerende.

- Det er ikke noget, jeg finder alarmerende. Vi har en meget høj aktiveringsgrad i Hedensted Kommune, for vi anerkender, at vejen til beskæftigelse for nogle er lang. Derfor aktiverer vi dem og giver dem nogle tilbud, der på sigt skal sikre, at de kommer i arbejde, siger Hans Christian Knudsen, chef for Beskæftigelse i Hedensted Kommune.

Du kan her se, hvor jobparate kontanthjælpsmodtagerne er i din kommune.* 

*Der er i tallene ikke taget højde for, at der er forskel på kommunernes rammevilkår, som blandt andet omfatter demografi blandt kontanthjælpsmodtagerne.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden