Se om du har en farlig nabo

Som de første kan TV SYD nu give et samlet overblik over Syd- og Sønderjyllands på papiret farligste virksomheder. I daglig tale risikovirksomheder. Læs mere på[url=/kategori/158] tema-siden. [/url]

I nogle uger har man kunnet danne sig et delvist overblik på landsdelens to politikredses hjemmesider. Men ved at søge aktindsigt hos landsdelens kommuner kan TV SYD nu give det præcise tal for, hvor mange virksomheder der er registreret efter risikobekendtgørelsen. Der findes i alt 40 risikovirksomheder i Syd- og Sønderjylland.
 
17 af virksomhederne er kolonne 3-virksomheder. Det vil sige dem, der bruger eller opbevarer flest farlige stoffer. 23 er kolonne 2-virksomheder. De er ikke nødvendigvis mindre farlige end dem i kolonne 3, men bruger knapt så store mængder farlige stoffer.
Halvdelen af de 40 virksomheder ligger i Fredericia og Esbjerg.

Se listen over de farlige virksomheder.

Der kan i princippet findes flere risikovirksomheder end de 40. Det er blot de officielt registrerede. Altså dem myndighederne kender til. Eksempelvis er Sønderborg Fornikling ved at blive undersøgt og vil formentlig blive registreret i kolonne 2.

TV SYDs Tema-side - Link til TV SYDs temaside